Trine lod som om hun kunne høre, men så fik hun nok
Trine Heegaard fra Højslev og Jens Peter Dahl Jensen fra Hurup Thy har begge oplevet adskillige sociale udfordringer, grundet deres høretab. Nu fortæller de, hvordan de er kommet på den anden side og har fået deres sociale liv tilbage.
Folk med høreudfordringer oplever rigtig ofte at blive udfordret socialt når de skal interagere med andre.
Det kan være til et møde på arbejdet, hvor den hørehæmmede er nødt til at flytte sig for at kunne høre, hvad der bliver sagt.
Eller til en fest, hvor man sidder til bords med andre, men ikke kan høre hvad de andre siger.
Begge dele var virkelighed for blandt andre Trine Hegaard fra Højslev, og det gav hende uønsket opmærksomhed på hendes høretab i mange sociale sammenhænge:
- Jeg lod som om, jeg forstod hvad folk i større forsamlinger sagde til mig. Det gør man, når man ikke kan høre noget, for man kommer også til et punkt hvor man bliver træt af at sige ”Hvad? Det hørte jeg ikke,” og så opbygger man nogle taktikker til at begå sig socialt.
- Hvis man hele tiden siger, at man ikke kan høre noget, så føler man også at der bliver fokuseret ekstra meget på én, og det kan være meget ubehageligt fordi der så kommer en uønsket opmærksomhed på mit høretab, fortæller Trine.
Det var selvsagt ikke i alle sammenhænge, at Trine bare lod som om, at hun kunne høre. Til møder på arbejdet og i efteruddannelsesforløb til hendes job som sygeplejerske, var det nødvendigt at høre efter, og her tog hun andre midler i brug:
- Jeg havde blandt andet udfordringer med at skelne mellem forskellige ord, og det generede mig meget på arbejdet. Når jeg var til møde eller tog efteruddannelseskurser, var jeg nødt til at placere mig forrest i lokalet for at høre efter, men hvis nogen talte nede bagved, var jeg nødt til at flytte og vende mig for at høre hvad de sagde.
Derfor tog hun kontakt til Hanne Jessen fra Jessen Høreklinik, der har gjort en kæmpe forskel for Trines sociale liv:
- Jeg vidste godt, at der var et problem, men da Hanne lånte mig et høreapparat fra hendes klinik for en periode, fungerede det bare så godt. Det kunne slet ikke sammenlignes med det høreapparat jeg havde tidligere.
- Jeg har blandt andet fået at vide, at jeg ikke råber så meget mere, og børnene synes det er rart. Det har gjort en verden til forskel for mig, fortæller Trine.
- Jeg troede ikke, det kunne blive bedre
Jens Peter Dahl Jensen oplevede også at være udfordret i sociale sammenhænge, blandt andet ved festlige lejligheder ligesom Trine, men har siden sit besøg hos Hanne fra Jessen Høreklinik været meget taknemmelig:
- Jeg kontaktede Hanne efter at have besøgt to andre høreklinikker, der ikke kunne løse de udfordringer jeg havde med mine høreapparater. Jeg kunne ikke deltage i samtaler ved festlige lejligheder, og troede ikke jeg havde nogle chancer for, at det kunne blive bedre.
- Så fik jeg anbefalet Hanne fra Jessen Høreklinik, og hun fandt løsningen. Hun var særligt god til at have kunden i fokus, og jeg oplevede, at hun ikke ser sin høreklinik som en forretning. For hende er ydelsen vigtigere, og hun var fra starten meget indstillet på at finde en løsning på mit problem, fortæller Jens Peter Dahl Jensen.
Også Gregers i nedenstående video har fået meget glæde af sit høreapparat fra Jessen Høreklinik:
Både Trine og Jens Peter er enige i, at prisen hos en privat høreklinik naturligvis er højere, end hvis man tager imod det offentlige tilbud, men at det har været det hele værd:
- Pris og kvalitet hænger bare sammen, og jeg har fået så god service hos Hanne. Hun tog sig tid til at forklare mig, hvad der skulle ske og hvordan det hele hang sammen, hvilket var meget betryggende, fortæller Trine og uddyber:
- Det kan godt ske, at det er dyrt, men jeg får noget helt andet lige her, som jeg ikke kunne få andre steder.
Du kan besøge Hannes hjemmeside på www.klarlyd.dk, og læse mere om Hannes sortiment af høreapparater ved at trykke her.
Hannes høreapparater kan justeres på mange måder
Hanne Jessen forhandler høreapparater fra både GN Resound og Sivantos, og hun bruger meget tid på at sætte sig ind i, hvilke slags justeringer man kan lave til den enkelte bruger af høreapparatet:
- Høreudfordringer er forskellige fra person til person, og derfor er det nødvendigt at have høreapparater der kan mange forskellige ting. Jeg bruger lang tid på at sætte mig ind i, hvad høreapparaterne kan, så jeg kan give den bedst mulige lytteoplevelse, fortæller Hanne.
Læs meget mere om høreapparaterne fra GN Resound og Sivantos ved at trykke her.