Politiet har været ude og samle dna-spor efter et indbrud i et sommerhus, men håber, at vidner i området har et noget mistænkeligt. Arkivfoto
Tømte sommerhus for dyre designer-møbler og kunst
PH-lamper, Wegner-stole og tupilakker er stjålet fra et sommerhus mellem Saltum Strand og Grønhøj
SALTUM: Der har været ubudne gæster i et sommerhus på P. Ejerstedgaardsvej - mellem Saltum Strand og Grønhøj.
Det oplyser lokalpolitiet for Hjørring og Jammerbugt.
Tyvene har været på besøg mellem mandag 1. maj og mandag 8. maj, hvor ejerne opdage indbruddet.
Ved indbruddet er der stjålet to PH-lamper og to Wegner-stole. Herudover er der stjålet grønlandske tupilakker. Det hele har en værdi af cirka 30.000 kroner.
Tyvene er kommet ind i sommerhuset ved at knuse en rude. Politiet har været ude for at samle dna-spor, men de er meget interesserede i at høre fra vidner, der har set mistænkelige køretøjer eller andet på P. Ejerstedgaardsvej i løbet af den foregående uge.