Billede beskrivelse

Succesrig tur til Odder Cup for Aabybro Svømmeklub

13. marts 2024 kl. 14.01

En lille flok på fire svømmere drog til Odder Cup i den forgangne weekend. Humøret var højt med selskab af svømmekammerater fra Brønderslev og Hjørring i fælles bus derned og hjem.

Det fortæller svømmeklubben til avisen. 

Svømmerne er ikke kun konkurrenter, men også kammerater – en hel weekend, hvor der svømmes, hygges og spises sammen gør meget for sammenholdet.

Der blev igen svømmet hurtigt. Aabybro svømmeklub kom hjem med fem medaljer og 13 nye personlige rekorder. 

Odder svømmeklub havde lagt sig i selen for at skabe et skønt tredages stævne, og der var deltagere fra hele landet. Lørdag aften var der ekstra gang i den med forskellige holdcap.

Der var røg, musik og lysshow i hallen. Svømmeklubbens cheftræner Stefan Stenberg var speaker og gav den gas med at præsentere de mange svømmere.

Den 5. til 7. april afholdes et stort stævne på hjemmebane i Aabybro Svømmeklub. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste