Billede beskrivelse

Storinvestor køber endnu en grund til sit drømmehotel

John Andersen har købt et hjørne af XL-Bygs grund

31. oktober 2022 kl. 11.16

HUNE: John Andersen har længe drømt om at opføre et stort hotel lige ved siden af Skulpturparken Blokhus (der ligger i Hune). Det er områdets største turistattraktion, som blandt andet arrangerer sandskulpturfestivalen og har årlige besøgstal på 120-140.000 gæster.

Brugte for lang tid

Et hotel netop der ville give stedet et stort løft ved at sørge for flere helårsturister, mener John Andersen. Han har drømt om et hotel her i flere år.

Men nu er hotellet udskudt på ubestemt tid. Det skyldes for høje materiale- og håndværkerpriser. Renterne er også steget betydeligt de seneste måneder.

Han har dog sikret sig lidt ekstra plads til at bygge hotellet på. John Andersen har netop købt 3000 m2 af XL-Bygs grund, der hvor der nu ligger lagerhal. Det er meningen, at en stor del af hotellet skal ligge her. Han overtager grunden fra 1. oktober næste år. Xl-Byg flytter over på Hune Boldklubs arealer.

Projekt lagt på is

Udgangspunktet er, at hotellet skal have 144 værelser, være i op til fire etager, og at der også skal være spa- og wellnesscenter. Men hvordan hotellet præcist skal udformes ligger ikke helt fast længere. Måske kan det blive en blanding af ferielejligheder og hotel.

Se også
Lokalpatriot parkerer drøm om hotel i nordjysk ferieby
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste