Seneste nyt
Billede beskrivelse

Store kommunale forskelle i forekomsten af demens i Nordjylland

22. juli 2026 kl. 06.02

NORDJYLLAND: Jammerbugt Kommune er den kommune i Nordjylland, der har den laveste forekomst af demens blandt ældre. Det er rigtigt godt, for Region Nordjylland har faktisk den laveste forekomst af alle regioner.

Til gengæld har Rebild Kommune den højeste andel af borgere med demens.

Det skriver FOA i en pressemeddelelse.

Samtidig advarer FOA om, at det stigende antal borgere med demens lægger et voksende pres på ældreplejen.

Store geografiske forskelle

På landsplan levede 357 ud af 10.000 borgere på 65 år eller derover med demens pr. 1. januar 2025. Det svarer til knap fire procent af aldersgruppen.

I Region Nordjylland var forekomsten den laveste i landet med 269,7 tilfælde pr. 10.000 borgere over 65 år.

Der er samtidig markante forskelle mellem kommunerne. Rebild Kommune har den højeste forekomst med 336,7 tilfælde pr. 10.000 borgere over 65 år, mens Jammerbugt Kommune har den laveste med 243,6 tilfælde pr. 10.000.

- Borgere med demens har ofte behov for mere omsorg og opmærksomhed end mange andre plejekrævende ældre. Uden flere medarbejdere og stærke faglige kompetencer risikerer vi at svigte både borgere med demens og de øvrige beboere på plejehjemmene, siger Tanja Nielsen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste