Billede beskrivelse

Store hotdogdag i Pandrup: Vind fire gavekort

22. juni 2023 kl. 06.01
Opdateret 23. juni 2023 kl. 09.15

Der er lagt op til en rigtig festlig og hyggelig søndag for hele familien, når Pandrup-Kaas Handel og Erhverv inviterer til Sommer-salg på søndag 2. juli.

Det er et arrangement, som trækker rigtig mange til byen.

Et af dagens helt store tilløbsstykker er gratis hotdogs. De serveres fra kl. 13.00 på Sparekassetorvet.

- Vi har valgt ikke at spærre Bredgade af for trafikken. Derfor bliver der serveret hotdogs på Sparekassetorvet, fortæller Henrik Larsen Kristiansen, der er formand for Pandrup-Kaas Handel og Erhverv.

Han skønner, at der nok bliver afsat mellem 700 og 800 hotdogs på søndag.

Der er også tænkt på børnene. De får deres eget loppemarked på torvet ved Brugsen.

Der er fire gavekort på højkant i en gættekonkurrence. Næstformand i Pandrup-Kaas Handel og Erhverv, Lena Rudkjøbing, afslører, at gavekortene har en samlet værdi på 5000 kr.

Søndagen byder også på musikalsk underholdning. Det lokale band Tørvebisserne spiller.

- Der er selvfølgelig masser af gode tilbud i forretningerne hele dagen indtil specialbutikkerne lukker kl. 15, lover Lena Rudkjøbing.

Allerede 21. juli er Pandrup-Kaas Handel og Erhverv klar med endnu en festligt arrangement, når der holdes By Night.

Det bliver en dag med masser af underholdning for børn og voksne og et hav af gode tilbud i butikkerne lige fra kl. 10 til kl. 22.

- By Night kan man vel efterhånden sammenligne med en byfest, siger Henrik Larsen Kristiansen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste