Arkivfoto: Martin Damgård
Sport

Jammerbugt tromler over fynsk bundhold i storsejr

Jammerbugt FC fortsætter de fine takter og er på kurs mod oprykning til 1. division

27. februar 2021 kl. 14:57

FODBOLD: Efter lørdagens kamp mod Næsby er Jammerbugt fortsat ubesejrede i 2. divisions gruppe 1. Med 4-1-sejren over de fynske gæster, indtager 'Den Blå Bølge' nu førstepladsen i rækken, som sikrer oprykning til NordicBet Ligaen.

Jammerbugt fortsatte klubbens forrygende stime. Første halvleg endte målløst og uden de store chancer, hvad chancer angik. Det var Jammerbugt-spillerne sandsynligvis godt trætte af.

De gik derfor hurtigt til værks i anden halvleg, og værterne kunne via et hovedstød fra Michael Stokbro bringe sig foran for første gang i kampen. Ikke længe efter var der igen mål til hjemmeholdet.

Denne gang var det Max Møller, der blev spillet helt fri af Lasse Storvang, og det var derfor en nem sag at lægge bolden ind bag Næsby-målmand, Jeppe Kirk Hansen.

Hjemmeholdet fortsatte de offensive takter i anden halvleg, hvor de pressede Næsby-mandskabet højt på banen. Fynboerne fik dermed aldrig tingene til at hænge sammen.

Det lykkedes dog gæsterne fra Odense at reducere til 2-1, da Marcus de Claville Berthelsen bragte håb i kampen.

Med et kvarter tilbage af kampen, var Max Møller endnu en gang på spil. Og få minutter efter kunne Michael Stokbro også notere sig for sit andet mål i kampen, da han reelt lukkede kampen til slutresultatet 4-1.

Næste opgave for Jammerbugt venter på lørdag, hvor Boldklubben Frem gæster anlægget i Pandrup til, hvad der er at betegne som et regulært topopgør.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu