Billede beskrivelse

Sommeren fik en hyggelig start i Pandrup

03. juni 2024 kl. 11.00

PANDRUP: Pandrup-Kaas Handel & Erhverv sagde goddag til sommeren med et hyggeligt Happy Day arrangement lørdag 1. juni. En stor del af Bredgade var spærret af, og så kunne børn og voksne ellers hygge sig i det flotte sommervejr.

Der var masser af hoppeborge til børnene, mens de voksne kunne blive fristet af de mange gode tilbud i butikkerne.

Billede beskrivelse

En lidt speciel hoppeborg - kaldet sweeperen - var særdeles populær hos både børn og voksne.

Alle børn havde mulighed for at sælge deres aflagte legetøj. Det var der en del, som forsøgte sig med - og med svingende resultat.

Emil havde taget bl.a. et par plast-maskinpistoler samt flere spil med, som det gik lidt trægt med at få afsat.

Kamille og Alma havde også sorteret ud i legetøjet. Lige inden lukketid var det blevet til et salg på 80 kr.

Billede beskrivelse

Dyna Mike, som tidligere har været i Pandrup, kom med sit gadeshow, som morede både børn og voksne.

Happy Day var premieren på Pandrup-Kaas Handel & Erhvervs sommer-aktiviteter. Den nyvalgte formand, Anders Sølvkjær, fortæller, at der senere kommer bl.a. den berømte hot dog søndag og By Night.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste