Prunee Malatong har åbnet Malatong Thai Massage i Østergade 14 i Fjerritslev.
Shopping

Prunee åbner ny klinik: Satser på en bestemt type kunder

24. juni 2023 kl. 06:02

”Du bliver som født på ny” er sloganet for Prunee Malatang, der netop har åbnet sin forretning Malatong Thai Massage ApS i butikslokalerne, der tidligere husede 3D-Kunst, på Østergade i Fjerritslev.

Åbningen sker op til turistsæsonen – og det er ikke helt tilfældigt, fortæller indehaveren Prunee Malatong.

- Massage er forkælelse – og når turisterne kommer til Fjerritslev, er det netop for at slappe af og forkæle sig selv. Og efter en time på briksen med thai massage, bliver man som født på ny, siger Prunee Malatong.

”Du bliver som født på ny” er sloganet for Prunee Malatong i forretningen i Fjerritslev, hvor man blandt andet kan prøve ”hot stone-massage” med opvarmede lavasten.

- Jeg tilbyder forskellige massageformer – for eksempel traditionel thai-massage, olie-massage og ”hot stone-massage”. Det er alt sammen massageformer, som fjerner spændinger og styrker blodcirkulationen. Det giver velvære på højt plan og er det rene selvforkælelse.

Gavekort til forkælelse

- Massage er også et godt tilbud til folk, som døjer med ondt i ryggen eller hovedpine, så jeg regner bestemt med, at jeg også vil se mange lokale i min nye butik.

- Jeg har åbent alle ugens dage undtagen søndag. Jeg sælger også gavekort til min Malatong Thai Massage. Det er en god ide som for eksempel fødselsdagsgave eller eksamensgave – for massage er den rene forkælelse.

Prunee Malatong stammer fra Thailand, hvor hun lærte massagehåndværket som ung. Hun har boet i Danmark siden 2002 og bor nu i Fjerritslev.

- Jeg kom hertil for et halvt år siden – og jeg øjnede straks en mulighed for at åbne en massage-butik. For med alle de turister, der kommer til egnen, vil et tilbud om thai-massage være med til at styrke Fjerritslevs ry som en stærk turistby.

Annonceret indhold

Nyeste