Billede beskrivelse

Maries drøm er blevet virkelighed

27. februar 2024 kl. 19.02

Marie Appel har i mange år haft en drøm om en garnbutik med indbygget fællesskab og kreativitet. Drømmen er nu for alvor blevet til virkelighed, tre år efter hun slog dørene op for Maskeriet - som butikken hedder - på Brogaardshgade i Kaas Midtby.

Marie er uddannet folkeskolelærer og har altid været optaget af de kreative sysler. Stress satte imidlertid en stopper for arbejdet som lærer, og herefter modnedes ideen om et kreativt sted.

- Jeg gik på jagt efter et sted med en god placering, men også fornuftigt rent prismæssigt, så jeg kunne få prøvet min drøm af, fortæller Marie Appel.

Begge betingelser blev opfyldt med butikslokalet midt i Kaas, hvor Marie Appel var klar til at rykke ind 1. februar 2021. Coronaen betød dog, at åbningen blev udskudt en måned.

I Maskeriet kan man købe kvalitets-garn, strikketilbehør og strikvarer, som Marie Appel selv har fremstillet. Hun ved selvfølgelig også alt om det garn, der er på hylderne.

Billede beskrivelse

Men Maskeriet er ikke kun en forretning. Det er også et samlingssted med mange forskellige aktiviteter, som alle er med til at styrke det fællesskab, som Marie Appel er så optaget af.

- Coronaen betød, at vi isolerede os. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg kan bedre li' samværet. At vi mødes og er sammen om forskellige aktiviteter, bl.a. strikkecafeer, hvor vi kan hygge, snakke og inspirere hinanden, fortæller Marie Appel.

- At strikke sammen er velvære på recept. Du er sammen med andre i et uforpligtende fællesskab. Det giver velvære, og så ved man, at det nedsætter blodtrykket at strikke, fortæller Anne Appel.

Prisen for at være med i fællesskabet er beskeden og det kan ikke give Marie Appel en direktør-løn.

- Det jeg får i løn er glade ansigter, Og det er en god løn, fortæller Marie Appel, som altid i butikkens åbningstid er klar til en snak eller løse et håndarbejdsproblem.

Marie Appels viden inden for håndarbejde omfatter ikke kun materialer og opskrifter. Håndarbejdets kulturhistorie optager hende også - og hun fortæller gerne om den.

En lidt speciel aktivitet i Maskeriet er Humle og Uld konceptet. Det er øl-smagning kommer mændene med også, fortæller Marie Appel, som har udviklet Humle og Ulds konceptet sammen med ølnørd og ølblogger Søren Dissing Andersen.

Der har i øvrigt også været gin-smagninger med titlen Gin og Garn.

På lørdag 2. marts kl. 12 - 15 er der så reception, hvor tre års fødselsdagen skal fejres.

- Vi skal fejre, at Maskeriet er blevet det sted, jeg ønskede, fortæller Marie Appel.

Sammen med Maskeriets fødselsdags-reception er der åbningsreception for Søren Dissing Andersens ny virksomhed SoMe by Søren.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste