Konfirmanderne stiller krav om komfort, så bukserne skal være i stretch-kvalitet, fortæller Kasper Jensen fra Styleup. Foto: Jesper Hansen
Shopping

Konfirmationsmode: Stretch og komfort

10. maj 2022 kl. 15:52

- Vi har forrygende travlt her op til konfirmationerne. Det fortæller Kasper Jensen fra Styleup i Vestergade i Fjerritslev.

- Drengene er både traditionelle og alligevel modebevidste, når de skal have konfirmationstøj. Det traditionelle ser vi i de blå nuancer. Drenge er og bliver drenge, fristes jeg til at sige.

- Men de også modebevidste, så vælger som regel tøj i ”performance-kvalitet”. De søger komfort og tøj, som man føler sig godt tilpas i.

- Den typiske drenge-konfirmand vælger en pæn habitjakke og så bukser med stretch, så der er plads til at røre sig – og som også er nemmere at få til at sidde helt rigtigt i forhold til traditionelle bukser i habit-form, forklarer Kasper Jensen.

Traditionelle skjorter

- Når det kommer til skjorten, er valget som oftest den traditionelle hvide eller blå skjorte, men vi oplever dog også, at de mest friske drenge vælger en stribet skjorte, som den store trend i øjeblikket.

- Jeg synes, at det er dejligt, at konfirmationsmoden har rykket sig, så drengene stiller krav om, at tøjet skal være komfortabelt. Når først de opdager, hvor godt man har det i pænt tøj, er der jo også en chance for, at vi ser dem lidt oftere her i butikken, siger Kasper Jensen med et smil.

Han kan i øvrigt melde om et godt salg op til konfirmationen. For det er ikke bare konfirmanderne, der skal have nyt tøj til konfirmationen. Også fædrene og bedstefædrene kommer gerne forbi butikken for at få frisket garderoben op.

Men ellers glæder vi os til, at turistsæsonen starter – og gaderne og butikkerne bliver fyldt med turister. Sommeren er vores højsæson her i butikken, fortæller Styleup-indehaveren.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu