Billede beskrivelse

Kaffebønnerne er tilbage i Birkelse

27. juni 2024 kl. 13.34
Opdateret 01. juli 2024 kl. 08.13

BIRKELSE: Det meste af byen var mødt op for at være med til åbningen af den ny dagligvarebutik i Birkelse.

Dagli'Brugsen måtte give op, men efter et års forarbejde kunne dørene åbnes torsdag kl. 10 til den ny Min Købmand Birkelse-Ryå.

I god tid inden den berømte røde snor skulle klippes strømmede det til med kunder og andre, som blot ville være med til at fejre den store dag i Birkelse. Adskillige hundreder var samlet på p-pladsen, da Marianne Andersen fra den energiske borgergruppe, som har arbejde på at få gang i butikken, kunne byde velkommen.

- Man siger, at når en dør lukkes, åbnes en ny. Det oplever vi heldigvis her i Birkelse. I et tæt samarbejde med Dagrofa er det lykkedes at få en ny butik med en ung købmand, som har hjertet på rette sted og har arbejdet utrætteligt for at få butikken op at stå, sagde Marianne Andersen og takkede for den eneorme opbakning, der har været til butiks-projektet.

Billede beskrivelse

Marianne Andersen tilføjede, at den ny butik ikke kun skal være et sted, hvor man kan købe kvalitetsvarer og få en god service. 

Det skal også være et byens mødested, hvor man kan få en sludder og høre de nyeste rygter.

- Vi tror, butikken bliver en succes. Vi har skabt noget stort sammen, lød det fra Marianne Andersen.

Brian Videbæk, ejendomsudviklings-direktør hos Dagrofa, kunne med en vis stolthed fortælle, at Min Købmand i Birkelse-Ryå er nummer 108 i rækken af lokale butikker, der er skudt op med stor lokal opbakning.

- Man kan sige, at det er en landsbybevægelse, der er i gang, sagde Brian Videbæk.

Han tilføjede, at der naturligvis skal være tilstrækkelig med kunder for at holde liv i butikken. Han opfordrede alle til at handle i den lokale Fleggaard, som han med et smil kaldte den ny butik.

Billede beskrivelse

Borgmester Mogens Chresten Gade er en erfaren snor-klipper, og han var også inviteret til Birkelse for at være med til at åbne den ny butik.

- Det her er en kæmpe festdag i Birkelse, og det er der en god grund til. Det betyder rigtig meget for byen, at der igen er en købmandsbutik, lød det fra borgmesteren, som roste det fine sammenhold, som har resulteret i en ny dagligvarebutik

- Tak for en kæmpe indsats, lød det fra borgmesteren, som også glædede sig over, at der indenfor det seneste halvandet år er åbnet fire dagligvarebutikker i Jammerbugt.

Billede beskrivelse

Borgmesteren og købmand Jacob G. Jensen skulle sammen klippe den røde snor, og det blev med en forgyldt saks.

En synlig berørt Jacob G. Jensen takkede for den store opbakning, der har været fra lokalområdet.

- Jeg vil også gerne sige tak til min kæreste og min familie, lød det fra Jacob G. Jensen, som derefter måtte holde en lille pause for at tørre en tåre væk fra øjnene.

- Undskyld, sagde han.

De flere hundrede fremmødte svarede igen med støttende klapsalver

- Jeg glæde mig helt vildt. Tag bare en indkøbsvogn og fyld den med varer og lad jer friste af de gode tilbud, lød opfordringen fra den ny købmand.

Billede beskrivelse

Karen Christensen, Birkelse, og Anni Hvolgaard fra Tranum Enge var blandt de første kunder. De kulle bege have Karat kaffe.

- Jeg er rigtig glad for, at der nu igen er en butik her i Birkelse. Jeg har altid handlet i byen. Jeg er handicappet. Derfor er det vigtigt, at der er en bubik tæt på, fortæller hun.

Også Anni Hvolgaard har savnet den lokale butik.

- Jeg har altid handlet i Birkelse. Det er dejligt, at der nu er en butik igen, siger hun.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste