Villy Jæger overtog Klitrosen i Slettestrand 1. marts. Nu sælger han ud af kopper og kander. Det skal give plads til nyt inventar. Arkivfoto: Bo Lehm
Shopping

Hotelbossen Villy sælger ud: Kom og gør en god handel

Villy Jæger overtog Hotel Klitrosen i Slettestrand 1. marts. Nu sælger han ud af lutter gode sager. Stedet skal piftes op

09. april 2022 kl. 08:15
Stakkevis af tallerkner og fade - foruden alt mulig andet godt - sælges. Privatfoto
Flygelet ryger også til det højestlydende bud. Privatfoto
Hotel Klitrosen får i løbet af de kommende måneder en overhaling. Derfor skal der sælges ud. Stedet skal piftes op. Foto: Bo Lehm

- Tallerkner, store som små, skåle, fade - runde som firkantede, foruden en masse suppetallerkner og pynt. Vi sælger det hele. Også noget pynt, som er speciallavet til Klitrosen, siger Villy Jæger, mens han fortsætter med at liste op:

- Lamper, kurve, festting og serveringsglas. Ja, sågar et flygel. Det skal vist bare stemmes lidt, men folk skal da bare komme med et bud, ler Villy Jæger, der glæder sig til åbne dørene for loppemarkedet skærtorsdag 14. april.

- Vi holder også åbent langfredag, så folk kan bare komme forbi, siger han.

Det kan også være, at han vælger at sælge ud af møblerne. Den beslutning har han ikke truffet endnu.

- Det vil Carmilla gerne have, at vi gør. Nu ser vi lige ad, det er jo næsten for godt til at skille sig af med. Det kræver jo, at der så skal købes nyt, smiler Villy Jæger.

Villys samlever - Carmilla Arnold Tegen - har en uddannelse indenfor arkitektur og design, og derfor bliver det mest hende, der bestemmer, hvordan stedet skal komme til at se ud.

Der er allerede fyldt godt op med gode sager i den ene sal og i havestuen.

- Og der kommer mere til, siger han.

Villy Jæger og Carmillla Arnold Tegen rykkede i sommeren 2021 teltpælene op, forlod storbyen Hamborg og flyttede til Aalborg. 1.marts købte de Klitrosen.

Villy Jæger har sine rødder i Fjerritslev, hans forældre havde skobutikken i byen, og han har meget af sin familie i området. En familie både Villy og Carmilla og ikke mindst deres 7-årige søn gerne vil noget tættere på.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu