Billede beskrivelse

Forår i luften: Anne er klar med havemøblerne

20. marts 2022 kl. 08.00

Foråret er godt på vej – og alle glæder sig til sol og varme. Det kan vi også mærke i butikken, fortæller Anne Dahl Gunnersen, der er ansvarlig for XL-Bygs haveafdeling i Brovst.

Hun har netop modtaget en 40-fods containere fra leverandørerne fyldt med havemøbler – og en mere er på vej, så det er ikke havemøbler, vi går ned på, fortælle hun, mens hun er i gang med at tømme containeren.

Billede beskrivelse

- Det er nu, der skal gang i salget, for vejrudsigten er fin. Det er nemlig sådan, at kunderne kommer frem med solen. Man kan ikke sælge havemøbler i gråvejr, siger Anne Dahl Gunnersen.

Hun regner med, at de seneste års trend med loungesæt – udendørs sofagrupper - vil fortsætte.

- Vi har et stort udvalg, for det er vigtigt at vælge rigtigt. Havemøbler skal generelt holde i mange år og tåle vores omskiftelige klima. Her er vi altid klar med gode råd. Det gælder for resten også hængekøjer, solbænke, parasoller og andre produkter, der kan forsøde sommerlivet i haven eller på terrassen.

Udendørshygge i solen

- Danskerne elsker at sidde ude, når det er sommer. Det er hele familien, der rykker udendørs og hygger sig sammen, når solen skinner. Der bliver drukket kaffe, spillet på mobilen, snakket og grinet - og også spist udendørs.

- Det har producenterne også forstået, så bordene til lounge-sættene er generelt blevet lidt højere, så man kan sidde og spise ved dem – uden at skulle flytte sig til et spisebord.

- Men ellers har vi også haveborde af spisebords-typen i sortimentet. Blandt nyhederne er der havebordet Girona fra Outrium, som vi har store forventningerne til. Det er et flot bord med et rustikt plankelook, men er fremstillet af det såkaldt non-wood, der er vedligeholdelsesfri. Og så er understellet af aluminium, så det er nemt at flytte rundt med, siger Anne Dahl Gunnersen.

De mange havemøbler fylder godt i XL-Bygs store haveafdeling, der er indrettet bag ved butikken i havestue-lignende pavillon. Her er der ud over havemøbler selvfølgelig også alt, hvad der skal bruges til haven – spader, river, græsslåmaskiner, som man kan forslå tiden med i den kommende sommer, hvis man altså ikke lige er til hygge og afslapning.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste