Forår hos Frk. Nedergaard
SHOPPING: Det nye tøj blev vist frem
BROVST: Så er det blevet forår i tøjbutikken Hos Frk. Nedergaard i Brovst.
Det nye forårstøj blev præsenteret på årets første modeshow, som blev afviklet over hele tre aftener i forretningen på Kirkegade.
Gæsterne blev fyldt med inspiration og fik vist forårets mange nyheder.
- Det er dejligt, vi kan fylde butikken med gæster/kunder, som har interesse for mode, fortæller en meget tilfreds indehaver Lisbeth Nedergaard Andersen.
- Jeg er også glad for at årets forårsmode viser, at der skal til at være mange farver på tøjet. Det har vi ventet på i flere år., siger hun.