Brugsuddeler Brian Thisted pirker til P-syndernes dårlige samvittighed med et smil. <i>Foto: Jesper Hansen</i>
Shopping

Brian løfter P-fingeren med et smil

12. september 2022 kl. 12:05

Brugsuddeler Brian Thisted, SuperBrugsen i Fjerritslev, er en lun mand. Det ser man tydeligt på butikkens nye skilt ved handicap-parkeringen.

- Da vi for nogen tid siden fik stjålet et skiltet med invalide-parkering foran butiksbygningen, lagde vi hovederne i blød for at finde på noget nyt.

- Det er ikke et stort problem, men en gang i mellem er der jo bilister, der af ren bekvemmelighed snupper handicappladserne. Det er jo ikke meningen, for pladserne tjener jo et godt formål og er en stor hjælp for vores gangbesværede kunder.

- Vi ville gerne have budskabet ud, men helst med et smil på læben og uden alt for mange løftede pegefingre, så valget faldt på et budskab om, at dovenskab ikke er et handicap. Og så håber vi, at folk tager budskabet til sig i den venlige ånd, som det er bragt, siger Brian Thisted.

Tilgivelse frem for tilladelse

På politigården i Aalborg smiler lederen af Operativ Færdselsafdeling hos Nordjyllands Politi, Jes Faldborg, ad det nye skilt.

- Det er jo ikke helt autoriseret og står i hvert fald ikke i min bog over autoriserede færdselstavler, så vi havde næppe godkendt det, hvis brugsuddeleren havde spurgt om lov.

- Men det er jo altid nemmere at få tilgivelse end tilladelse, så det er ikke noget, vi har tænkt os at gøre noget ved. For det første hænger skiltet på en privat mur, og for det andet er det jo tydeligt, at det ikke er et skilt, som myndighederne har sat op, siger Jes Faldborg.

Annonceret indhold

Nyeste