Blomsterhandler Mette Nørremølle fra SuperBrugsen i Fjerritslev viser her butikkens nye kæmpejordbærplanter, der kan give jordbær hele sommeren, hvis ellers man husker at vande dem. Foto: Jesper Hansen
Shopping

Årets hit: Plug and play-jordbær

10. maj 2022 kl. 06:15

- Nu er frosten væk, og det er tid til at komme i gang med haven. Det mærker vi tydeligt, fortæller Pernille Pedersen, der er afdelingsleder i SuperBrugsen Fjerritslevs blomsterafdeling.

- Årets helt store hit er kæmpe-jordbærplanter i potte. Planterne er i blomst og vil snart byde på årets første hjemmeavlede jordbær. Det er en særlig jordbærsort, som bliver ved med at give bær hele sommeren, hvis ellers de bare får lidt vand.

- Normalt skal man i gang mindst et år før, hvis man selv vil dyrke jordbær, men de store jordbærplanter er det rene ”plug and play”, hvor man kan komme i gang med det samme. Det er især populært hos mange børnefamilier.

Udover den nye type jordbær har SuperBrugsen i Fjerritslev et stort udvalg af blomster til haven.

Stort udvalg af haveblomster

- Det er naturligvis klassikerne inden for sommerblomsterne – blandt andet margueritter, pelargonier og petunia. Det er planter, som blomstrer villigt hele sommeren og derfor altid er en succes for haveejerne.

Men vi sælger også en del stauder – og så er det jo sådan i SuperBrugsen, at man altid kan spørge, hvis man har specielle ønsker. Det, vi ikke har, det kan vi som regel skaffe.

- Det ved mange af kunderne også, så vi får tit en god havesnak uden for butikken, hvor haveblomsterne står. Mange roser os også, fordi de godt kan lide, at alle vores blomsterplanter er friske og velholdte, siger Pernille Pedersen.

- Det er dejligt, at vejret nu er til haven. Det giver en god stemning her i blomsterafdelingen, fortæller Heidi Pedersens kollega, Mette Nørremølle. Hun er netop blevet ansat i blomsterafdelingen i SuperBrugsen, men har mange års erfaring som blomsterhandler.

- Det er efterhånden 19 år siden, jeg fik min uddannelse. Jeg elsker at arbejde med blomster – både at binde buketter, men også at give gode råd til haven, siger Mette Nørremølle.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu