Billede beskrivelse

Så er der LAN-party med overnatning og tarteletter

21. februar 2026 kl. 06.03

NØRHALNE: Fredag 13. og lørdag 14. marts er der igen LAN-party i Nørhalne Forsamlingshus. Og nu bliver der også mulighed for at overnatte i forbindelse med arrangementet.

- Det fortæller Stefan Pedersen, som er initiativtager og samarbejder med Nørhalne Borgerforening om partyet.

- Borgerforeningen har fået lov til at låne skolen til overnatning, siger Stefan Pedersen og tilføjer, at der vil være voksen-opsyn på skolen i alle døgnets 24 timer.

Billede beskrivelse

LAN-partyet starter fredag 13. marts kl. 16. Der er lavet aftale med et lokalt pizzeria, hvor den klassiske Lan-party menu kan købes til favørpris.

- Lørdag er aftensmaden med i prisen. Vi serverer tarteletter med kylling. Det skal være nemt, så vi koger nogle kyllinger og laver tarteletter til alle, fortæller Stefan Pedersen.

I efteråret holdt han og borgerforeningen også et LAN-party. Dengang kom der omkring 30.

- Der er tilmeldingsfrist 6. marts. Vi skal være mindst 15, men der er allerede tilmeldt 12, siger Stefan Pedersen.

Det koster 100 kroner at være med, hvis ens forældre er med i borgerforeningen, ellers er prisen 150 kroner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste