Overholdt ikke vigepligten: Kørte ind i bil og kom selv til skade
Kvinden overholdt ikke sin ubetingede vigepligt
TRANUM: En 47-årig kvinde bliver kan se frem til en bøde efter et færdselsuheld i Tranum fredag formiddag. Det oplyser vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.
Uheldet skete i krydset Vestkystvejen-Strandvejen i Tranum.
Her kom en 50-årig mand kørende ad Vestkystvejen mod nordøst, mens den 47-årige kvinde kørt ad strandvejen mod nordvest.
- Da kvinden i sin bil kom frem til krydset, overholdt hun ikke sin ubetingede vigepligt, og derfor stødte hun ind i den 50-årige mands bil, forklarer vagtchefen.
Der skete stor materiel skade på de to biler, og kvinden måtte køres til Aalborg Universitetshospital til et tjek for sine skader.
- Hun skulle dog ikke være kommet alvorligt til skade. Hendes modpart i uheldet slap uskadt, oplyser Mads Hesellund.
Der var kortvarigt lidt trafikale gener, mens de to havarerede biler blev fjernet fra krydset.