Ny teknik skaber jubel: Nu får lyden en opgradering
TRANUM: Folkene bag det store koncertprogram på Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenter er meget glade.
Kulturcentret har modtaget en donation på 50.000 kr. fra Norlys Vækstpuljen til opdatering af det tekniske lyd- og lysudstyr.
Det skriver de til LigeHer.nu.
- Det er fantastisk, udtaler Karsten Højen, bookingansvarlig.
- Den dejlige donation har givet os mulighed for at købe et musik- og lysanlæg, der matcher stedets størrelse og er blandt det bedste, der findes på markedet, tilføjer han.
Tranum Strandgård har fået hjælp fra lydtekniker Thomas Østergaard og lysdesigner Ib Kjærsgård til installation og opsætning af anlægget, så alt fungerer optimalt, når koncertsæsonen starter op til påsken.
Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenter afholder 17 topprofessionelle galleri-koncerter i sommersæsonen.