Undersøgelsen er et samarbejde mellem Destination Nordvestkysten og Destination Vesterhavet, og den kører i en lang række byer langs vestkysten frem til 31. august. Foto: Destination Nordvestkysten
Mennesker

Turister i Blokhus, Hirtshals, Tversted, Løkken og Lønstrup er I tilfredse?

18. juli 2021 kl. 08:00

Hos Destination Nordvestkysten er der lige nu fokus på at undersøge, hvor tilfredse gæsterne er med at holde ferie i destinationen. Svarene findes hos turisterne en lang række feriebyer i disse dage.

Nordvestkysten: Hvert sted bliver 300 feriegæster interviewet om deres tilfredshed, adfærd, behov og forbrugsmønstre lokalt og under deres ophold i destinationen og langs Nordvestkysten.

Undersøgelsen bliver foretaget over de næste uger, og hos Destination Nordvestkysten ser man frem til data, der kan bruges i det videre arbejde med destinationsudvikling.

Undersøgelsen er et vigtigt værktøj til at udvikle tilbud til gæsterne og tilpasse servicen hos vores aktører.

Sådan siger Martin Storgaard fra Destination Nordvestkysten.

Undersøgelsen sker i et samarbejde med Destination Vesterhavet og Destination Vadehavskysten, og resultaterne vil sammen med data fra andre steder langs Vestkysten give et grundlag for videreudvikling af service og oplevelser langs hele Vestkysten.

Fakta:

Undersøgelsen blev sat i gang 9. juli, og den løber frem til 31. august.

I Destination Nordvestkystens område bliver undersøgelsen foretaget i byerne: Blokhus, Hirtshals, Tversted, Løkken, Lønstrup, Slettestrand, Thorup Strand, Klitmøller og Vorupør.

Projektet støttes af Erhvervsfremmebestyrelsen

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu