Billede beskrivelse

Svigermor hjælper med regnskabet

25. februar 2025 kl. 19.03
Opdateret 03. marts 2025 kl. 09.18

PANDRUP: Der er udfordringer nok, når en virksomhed skal sparkes i gang. Så er det godt af have svigermor i baghånden.

Det havde Jimmy Højer, Pandrup, da han bestemte sig for at tage springet fra lønmodtager til selvstændig og sammen med kammeraten Morten Christiansen, Pandrup, etablere Tømrerfirmaet Christiansen og Højer Aps.

- Jeg har en svigermor, der er bogholder. Hun har lovet at stå for regnskabet her i starten. Det er vi glade for. Der er mange ting, der skal styr på, når man starter en virksomhed, fortæller Jimmy Højer.

Billede beskrivelse

42-årige Morten Christiansen og 33-årige Jimmy Højer har arbejdet sammen som tømrere i en halv snes år.

- Vi har snakket meget om, at det kunne være sjovt at have vores egen virksomhed. Det har været op at vende i flere år. Og så besluttede vi os for, at nu skulle det være. Men det er godt nok med en vis spænding, vi kaster os ud i det, fortæller Morten Christiansen.

Billede beskrivelse

Han tilføjer, at de på forhånd havde flere aftaler i hus, så starten med det ny firma blev perfekt.

Det ny firma tilbyder alle former for tømrerarbejde.

- Det er hele paletten, lyder det med et smil fra Morten Christiansen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste