Provsten drømmer om de skrå brædder

BROVST: Skovsgaard Dilettanterne kan se frem til en solid forstærkning af ensemblet, når Jammerbugt Provstis provst Folmer Toftdahl-Olesen til næste år går på pension. For egnens præst gennem en menneskealder drømmer nemlig om at spille dilettant.

Men inden den gamle præst entrer de skrå brædder, venter der lige et jubilæum. For den 1. maj 2025 er det 40 år siden, at den nu 69-årige Folmer Toftdahl-Olesen blev ansat som sognepræst i Torslev-Øster Svenstrup sogn. Dermed blev livsbanen også afstukket.

- Vi er faldet godt til på egnen, så jeg blev hængende. Ofte er det sådan, at man som sognepræst skifter job efter en halv snes år i samme sogn, men sådan gik det ikke for mig.

- Jeg havde det fint som sognepræst, samtidig med at jeg i nogle år i fritiden underviste på teologistudiet i Aarhus. I 1994 blev jeg udnævnt til flyverpræst på Flyvestation Aalborg. Det var et godt og afvekslende supplement til gerningen som sognepræst – og jeg var flyverpræst frem til 2013, hvor jeg blev provst i Jammerbugt Provsti.

Folmer Toftdahl-Olesen i sin hule, som han betegner det lille provstekontor i Brovst Kirkecenter. Jesper Hansen

Kender de fleste

- I dag deler jeg min arbejdstid mellem jobbet som provst og som sognepræst. Som provst sidder jeg med en masse administrative opgaver – og som sognepræst har jeg en tæt kontakt med menigheden, hvor jeg kender de fleste.

- Det passer mig fint. Alle kender jo præsten, så der falder altid en snak af, når jeg ude at handle. Det er en gave at komme helt ind under huden på samfundet – også selv om der følger tunge pligter med jobbet. Når man har været her i så mange år, kan det ikke undgås, at jeg skal begrave mennesker, som jeg har fulgt lige fra dåben over konfirmationen til den sidste stund.

- Forleden talte jeg op – og det er blevet til flere end 1.000 konfirmander gennem de 40 år, så jeg kender jo de fleste blandt andet fra utallige blå mandags-udflugter til Gøteborg med de nybagte konfirmander.

Flyverpræsten

Når Folmer Toftdahl Olesen ser tilbage på karrieren, er det især årene som flyverpræst, der dukker op.

- Det var i den periode, hvor Danmark førte en aktiv udenrigspolitik – og vi var involveret i mange af verdens brændpunkter, forklarer Folmer Toftdahl Olesen, der har været udsendt til Italien under Balkankrigene, Kirgisistan, Litauen, Kuwait, Irak og Afghanistan.

Folmer Toftdahl-Olesen er født i Thisted. Efter studentereksamen gik turen til Aarhus, hvor han først studerede matematik og fysik, men skiftede til teologi.

- Mine forældre var aktive i kirken – og i barndommen var jeg spejder og aktiv i KFUM, så kirken var mit liv. Derfor endte det med teologi – og det er et valg, jeg aldrig har fortrudt.

For mig er det en livsindstilling. Tro og forkyndelse er to sider af samme sag. Gud er der for os – uanset hvad vi gør. For det er troen og ikke gerningerne, der tæller. Det er et godt budskab, som jeg altid har levet efter – og så er jeg så privilegeret, at det også er blevet mit arbejde.

Om et år er det slut. For som ansat i den danske folkekirke, skal man gå på pension, når man fylder 70 år.

- Jeg er ikke ked af, at jeg skal på pension næste år. Men jeg håber da, at man fortsat kan bruge mig i kirken som afløser i ny og næ.

Dilettant og politik

- Jeg har ikke de store planer for pensionist-tilværelsen. Men jeg har en stor drøm om at spille dilettant, så hanboerne slipper nok ikke for at se mig på andre scener end kirkegulvet.

- Jeg vil også gerne engagere mig noget mere i samfundet, så til efterårets kommunalvalg stiller jeg op for Venstre.

- Vi har et godt samfund her på egnen, hvor der er plads til rummelighed og inklusion. Jeg har lært meget under mine udsendelser til brændpunkterne – også at vi har et godt samfund her i Han Herred. Der er plads til alle. Det vil jeg gerne være med til at bevare.

Folmer Toftdahl-Olesen har været gift siden 1980. Sammen med hustruen har han to børn, der bor i Skovsgård og Vejle – og i Vejle bor også det foreløbigt eneste barnebarn.

- Nej, heller ikke barnebarnet kan lokke mig væk fra Han Herred, for jeg er som sagt faldet godt til på egnen, lyder det bestemt fra den lokale præst og provst.

- Så vi bliver også boende her, selv om jeg til næste år rykker ud af præstegården i Skovsgård.