Billede beskrivelse

Pia og Flemming høster pris for deres indsats

02. november 2023 kl. 15.41

På Familielandbrugets årsmøde i Vingsted for nyligt blev Pia Hjort og Flemming Bang Andersen, Tranum Naturbrug, hædret med Familielandbrugets Initiativpris.

Indstillingen fra Nordjysk Familielandbrug begrundes med, at parret er et lysende eksempel, at det med gåpåmod, godt håndværk og flid er muligt for et mindre landbrug, at drive et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt projekt med familien i centrum.

Ejendommen er på 27 hektar og drives økologisk med mange forskellige slags grøntsager, frugt, bær og spiselige blomster.

Produktionen kræver en stor arbejdsindsats, så derfor beskæftiger parret flere fastansatte medarbejdere. 

Ydermere er parret bevidste om et stort socialt ansvar ved at beskæftige unge mennesker i arbejdsprøvning. 

Produktionen afsættes gennem en veludstyret gårdbutik, restauranter og private aftagere. Gården er et yndet turistmål for egnens mange turister, der også gerne vil have sikre, gode og velsmagende fødevarer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste