Billede beskrivelse

Petanquepar får hæderspris i Arentsminde IF

ENGAGEMENT: Til idrætsforeningens sommerfest blev Året Arentsmindeborgere fundet

15. juli 2019 kl. 14.28

ARENTSMINDE: I forbindelse med Arentsminde IF’s sommerfest blev Anne Grethe og Niels-Jørn Søborg hædret som Årets Arentsmindeborgere 2019.

Det fortrækker foreningens bestyrelse.

Begrundelsen er deres engagement og indsats for petanqueafdelingen i Arentsminde Idrætsforening gennem en lang årrække, hvilket har gjort byen vidt og bredt berømt - også uden for Jammerbugten - for præstationerne inden for sporten.

Hædringen foregik til festen i teltet lørdag aften. Den modsatte titel - årets grisepjok - går til en person, der har været ”lidt” uheldig. Den tilfaldt klubbens formand Leif Johansen grundet en tur på genbrugspladsen, hvor han var så uheldig at falde af en trailer og lande i dyngen med haveaffald.

Arentsminde IF’s bestyrelse udtrykker desuden tilfredshed med sommerfestens besøgstal trods skiftende vejr med blæst og regn. Knap 200 spisende gæster deltog både torsdag til familieaften og igen lørdag til revyen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste