Billede beskrivelse

Pernille flytter sin frisørsalon til byen

19. marts 2025 kl. 19.02

AABYBRO: Hun har drevet salon i Nørresundby siden 2019, men nu har Pernille Bersang Mølgaard flyttet saks og frisørstol til Aabybro.

Det skriver JammerbugtPosten.

- Jeg er født og opvokset i Pandrup, så det føles helt rigtigt at vende hjem til Jammerbugt. Det har været en spændende proces at flytte salonen til Aabybro, og jeg glæder mig til at byde kunderne indenfor, siger hun til JammerbugtPosten.

Salonen By Bersang ligger på Kræn Spilmandsvej 2 i Aabybro og åbnede 3. marts.

Udover Pernille Bersang Mølgaard holder voksenelev Elisabeth Wæraas Rasmussen og indlejer Mia Møller Hansen også til i salonen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste