Nu er der to ejere af Jammerbugt Rengøring - Karen Jensen og Charlotte Thorssager Kronborg. Foto: Jammerbugt Rengøring
Mennesker

Ny partner i Jammerbugt Rengøring

15. april 2021 kl. 13:18

Det lokale rengøringsfirma Jammerbugt Rengøring har pr. 15. april fået endnu en ejer. Charlotte Thorsager Kronborg bliver ny partner sammen med Karen Jensen.

Det oplyser Jammerbugt Rengøring, der skriver:

- Charlotte er tidligere medejer af hjemmeplejefirmaet Servicenord, som ophørte 2019. Dermed kommer hun med en god solid baggrund og kendskab til rengøringsområdet.

Firmaet, som Karen Jensen startede i 2016, er vokset hurtigt og har i dag 13 ansatte og endnu flere i sommerperioden, derfor var der brug for flere hænder og kræfter til at lede firmaet. Firmaets kerneområder er rengøring i hele Jammerbugt Kommune hos private, erhverv, kommunale borgere samt de mange sommerhuse i området.

Karen Jensen og Charlotte Thorsager Kronborg oplyser, at firmaet fortsætter som det plejer, og at kunderne ikke vil mærke forskel på, at Charlotte Thorsager Kronborg bliver medejer. Ønsket om den gode lokale service deler de begge.

Karen Jensen og Charlotte Thorsager Kronborg ser begge frem til det fremtidige samarbejde og til at betjene nuværende og kommende kunder i hele Jammerbugt Kommune.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu