Peter Risegaard Jakobsen. Foto: Jammerbugt Kommune
Mennesker

Ny chef i Jammerbugt Kommune

03. november 2021 kl. 13:40

Peter Risegaard Jakobsen er netop fra 3. november ansat som teknik- og forsyningschef i vækst- og udviklingsforvaltningen i Jammerbugt Kommune.

Det oplyser Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse.

- Stillingen blev ledig, da den tidligere teknik- og forsyningschef Peter Albeck Laursen 1. august blev ansat som direktør i samme forvaltning, oplyser de.

Det er en kandidat med solid erfaring, der nu træder ind i forvaltningens chefgruppe.

- Med Peter får vi en erfaren og meget kompetent teknik- og forsyningschef, der både kender fagområdet indgående og har en solid ledelseserfaring fra forskellige offentlige organisationer, oplyser direktør Peter Albeck Laursen.

Efter endt uddannelse som civilingeniør fra Aalborg Universitet i 1991 var han i en årrække ansat i Nordjyllands Amt – først som planlægger og efterfølgende som leder i bl.a. Amtsvejvæsenet, Plankontoret og Virksomhedskontoret. Fra kommunesammenlægningen var Peter Risegaard Jakobsen Miljø- og Naturchef i Hjørring Kommune, og senest har han fungeret som afdelingsleder i Vejdirektoratet med ansvar for vintertjenesten på statsvejene i Danmark.

Peter Risegaard Jakobsen er 56 år, bor i Aalborg og har en stor familie med fem børn. Fritiden går primært med familien, der bl.a. har sommerhus i Jammerbugt Kommune i Ejersted Klit ved Saltum.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu