Billede beskrivelse

Nekrolog: Violinen spiller ikke mere

07. november 2023 kl. 19.00

Tidligere koncertmester i Det Kongelige Kapel Eyvind Sand Kjeldsen, Frølichsvej 31, 2930 Charlottenlund, 95 år, er død 19. oktober 2023.

Eyvind Sand Kjeldsen var født i 1928 i Østergade i Fjerritslev, hvor han tidligt lærte at spille violin af sin far, der var musikdirektør og havde sit eget orkester, der spillede til baller og fester i hele Han Herred. Den lille Eyvind modtog i krigsårene violinundervisning i Aalborg af blandt andre lederen af Aalborg Byorkester Jens Schrøder. Eyvind Sand Kjeldsen kom også til at spille med Aalborg Byorkester, da han havde gehør og kunne spille ”direkte fra bladet”.

I 1946 blev Eyvind Sand Kjeldsen optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor han i 1950 blev ansat i Det Kongelige Kapel og fra 1951 som koncertmester. Det blev til 40 år i orkestret, hvor han blandt andet er blevet dirigeret af Kong Frederik og den store amerikanske dirigent og komponist Leonard Bernstein.

Eyvind Sand Kjeldsen blev i 1966 Ridder af Dannebrogordenen, hvor medaljen blev overrakt af Kong Frederik. Senere – i 1981 – blev Eyvind Sand Kjeldsen udnævnt til Ridder af første grad.

Selv om størstedelen af livet er tilbragt i hovedstaden, glemte Eyvind Sand aldrig sin tilknytning til Han Herred. Somrene blev som regel tilbragt i Svinkløv – og han arrangerede gennem årene adskillige koncerter i Fjerritslev-området.

I 1991 gik Eyvind Sand Kjeldsen på pension fra Det Kongelige Kapel og nød sit otium i haven ved huset i Charlottenlund. Han mistede sin hustru Ingelise, der ligeledes stammede fra Fjerritslev, i 2012. Parret efterlader datteren Camilla.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste