Seneste nyt
Billede beskrivelse

Line, Mathew og Evelyn fik en flot modtagelse

01. juni 2026 kl. 06.03

GJØL: Der var liv og glade dage, da Gjøl Borger- og Erhvervsforening lørdag havde inviteret alle Limfjordsbyens indbyggere - og ikke mindst tilflytterne - til den årlige torvedag.

For tilflytterne har en helt særlig rolle på den traditionsrige torvedag. De bliver budt velkommen på scenen foran Brugsen med gaver og klapsalver.

Billede beskrivelse

Det gjaldt også ægteparret Line og Mathew Baker, der er flyttet til Gjøl efter en årrække i den britiske hovedstad London.

Fantastisk modtagelse

- Vi har fået en fantastisk modtagelse her på Gjøl. Alle er venlige og imødekommende – og vi er godt i gang med at bygge et netværk op, siger Line Baker.

Ægteparret valgte at flytte til Danmark, fordi datteren Evelyn på tre år snart skal begynde i skole.

Billede beskrivelse

- Vi prøvede i første omgang Aabybro, som jeg kender gennem en veninde, men det blev altså Gjøl, der sejrede. Det har vi ikke fortrudt – og vi vil blive boende her mange år fremover, lover Line Baker.

Det er Gjøl Borger- og Erhvervsforening, der står bag velkomstgaven til tilflytterne. Pakken består af blandt andet gavekort til brød i Brugsen, chokoladeboller fra Gjøl Bageri og shampoo fra Salon Sanne.

- Der er også to bøger om Gjøl:” Gjøl - en Limfjordsø” og ”Gæve Gjølboer og taknemmelige tilflyttere”, så tilflytterne nemt kan lære mere om byens historie, fortæller Lisbeth Emmery fra Gjøl Borger- og erhvervsforening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste