Jesper og Peter var på toppen til lokal turnering
FJERRITSLEV: Fjerritslev Bridgeklub danner rammen om mange spændende begivenheder, og et af årets højdepunkter er den traditionsrige Kyndelmisseturnering. Turneringen tiltrækker ikke kun klubbens egne spillere, men også gæster fra forskellige nordjyske bridgeklubber.
Det fortæller klubben.
I søndags blev årets Kyndelmisseturnering afholdt med hele 96 deltagere. Kultur/Seniorcentret i Fjerritslev summede af liv, da spillere samledes omkring bridgebordene, og der samtidig var dækket op til en hyggelig frokost.
Turneringen blev afviklet i fire rækker, hvor deltagerne var inddelt efter handicap. Alle spillede de samme kort, og i løbet af dagen blev der gennemført i alt 44 spil. Stemningen var i top, og dagen bød på både spændende spil, godt selskab og en velsmagende frokost.
Vinderne af de fire rækker
A-rækken: Jesper Kragh og Peter Frost Larsen
B-rækken: Hanne Andersen og Helge Svenningsen
C-rækken: Mette Mortensen og Lissa Svenningsen
D-rækken: Mie Vestergaard Nielsen og Svend Erik Nielsen
En stor tak til alle deltagere for at være med til at gøre turneringen til en succes.