Majbritt Sloth Nielsen har taget orlov for at hjælpe Mogens med at passe forretningsdelen af Cykel- og Knallertværkstedet i Frøstrup. Privatfoto
Mennesker

Godt år for cykelhandleren i Frøstrup

Mogens Lund Nielsen har ansat ægtefællen Majbritt til at passe butikken

26. februar 2021 kl. 14:02

FRØSTRUP: Cykelhandler i Frøstrup har så travlt, at Mogens Lund Nielsen nu ansætter ægtefællen Majbritt til at passe butikken i knallert og cykelforretningen.

Majbritt Sloth Nielsen har arbejdet i den udekørende sundhedspleje i Thisted Kommune i 20 år.

Nu går hun på orlov for at hjælpe ægtefællen i familiens travle butik.

- Det cykler bare derud af, og det er helt vildt, fortæller Mogens Lund Nielsen, der har i 30 år har arbejdet som cykel- og knallertmekaniker, og fortsætter:

- Det var lige før vi blev ramt af stress sidste år. Salget er simpelthen eksploderet, og det samme er værkstedsarbejdet. Vi har derfor sammen truffet beslutningen om, at Majbritt fra 1. marts og sommeren over, bliver medhjælpende hustru og ansat til at passe butikken og møde kunderne.

Majbritt Sloth Nielsen vil fremover møde kunderne i butikken og i telefonen.

- Jeg bliver ansvarlig for butikken, bogholderi og serviceaftaler samt salg af cykler og tilbehør - altså en rigtig blæksprutte. Selve værkstedsarbejdet er det jo kun Mogens, som kan fixe. Men jeg kan vel justere et sæde og pumpe luft i et hjul, siger Majbritt, der fortæller,

- At hun har fået en fin behandling af Thisted Kommune med et halvt års orlov. Nu kan Mogens og jeg være sammen både privat og forretningsmæssigt i håb om, at vi kan få en mere struktureret dagligdag - og dermed også lidt mere fritid til os selv, siger Majbritt Sloth Nielsen, der bliver ansvarlig for at tilrettelægge de ugentlige afhentninger til reparation fra kunderne.

Frøstrup Knallert- og Cykelforretning har også fundet sig en niche med salg af certificerede tre- hjuls- og tosædet el-handicapcykler til plejehjem og lad-elcykler til kørestolsbrugere.

2020 blev faktisk et ret godt år for vor bette butik, lyder det fra Frøstrup.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu