Seneste nyt
Billede beskrivelse

Charlotte fejrer 40-årsjubilæum

02. august 2026 kl. 06.02

FJERRITSLEV: Charlotte Brøndum, der er privatkunderådgiver i Sparekassen Danmarks afdeling i Fjerritslev, kan i år markere et imponerende 40-års jubilæum.

Det skriver Sparekassen Danmark i en pressemeddelelse.

Charlotte startede sin karriere 1. august 1986 som elev i Han Herreders Sparekasse og har siden da primært arbejdet med privatkunder.

Hun har været ansat i Fjerritslev i størstedelen af sin karriere – kun med undtagelse af en periode på fem år fra 2003 til 2008, hvor hun var afdelingsleder i Tranum.

En alsidig hverdag

Med en lang og solid erfaring fra pengeinstitutbranchen motiveres Charlotte af at skabe gode løsninger for både nye og kendte kunder i hverdagen.

Hun sætter stor pris på den tætte kontakt med kunderne og finder glæde i, at branchen konstant udvikler sig, hvilket gør arbejdet alsidigt og spændende.

- Essensen er stadig den gode kontakt med kunderne og en masse gode kolleger, fortæller Charlotte om sin hverdag i sparekassen.

Jubilæet fejres 6. september med et bruncharrangement i Fjerritslev, hvor Charlotte samles med kolleger og nærmeste familie.

Privat bor Charlotte i Tranum sammen med sin ægtefælle Frank. 

I fritiden nyder Charlotte naturen med skov og strand i nærheden, og hun bruger gerne tid på gåture og tai-chi.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste