Bedsteforældredag i Solstrålen
Boller, bordkort og pebernødder til dagens gæster
PANDRUP: Fredag 7. december havde Vuggestuen Solstrålen bedsteforældredag i Vuggestuen Solstrålen.
Bedsteforældrene var inviteret til en hyggelig formiddag af deres børnebørn, og der var rigtig stor opbakning omkring arrangementet.
Der blev hygget med nybagte juletræsboller, og bedsteforældrene fik også lov til at smage de pebernødder som børnene havde været med til at bage.
Der blev hygget med julesange, som børnene er vant til at synge med på i hverdagen.
Dagene op til havde børnene haft travlt med at lave bordkort, som bedsteforældrene måtte tage med hjem.