Gruppen Aabybro MC kører deres information om ture via Facebook, og alle er velkomne uanset alder og mærke på motorcyklen.
Mennesker

Aabybro MC er netop startet

UD PÅ TUR: Aabybro MC er en gruppe for folk med motorcykler, som gerne vil køre sammen med andre

10. maj 2021 kl. 12:21
Gruppen Aabybro MC kører deres information om ture via Facebook, og alle er velkomne uanset alder og mærke på motorcyklen.
Planen er at køre en aftentur om torsdagen, og at medlemmerne af gruppen også aftaler andre ture, hvis de gerne vil have selskab.
Den første tur gik blandt andet til Gjøl Havn.

Torben L. Pedersen er glad for at køre på tur på motorcykel, men han savnede et fællesskab for motorcyklister. Der var ingen klub i Aabybro.

- Den nærmeste klub ligger i Nørre Halne, så jeg tænkte, at der måtte være andre her omkring Aabybro, der ville være med til at tage på tur. Derfor oprettede han og en kammerat Facebookgruppen Aabybro MC, som nu tæller omkring 70 medlemmer. Derefter fulgte nogle uger her i foråret, som alle ved, med møgvejr, og debutturen blev udsat et par gange. Men nu har de været rundt på vejene, og har palner om flere ture.

- Som udgangspunkt mødes vi torsdag og kører en kort tur. Vi mødes hver gang ved trædestenen på Aabybjerg, fortæller Torben L. Pedersen.

På deres første tur var de blandt andet i Haldager, Gjøl Havn videre over dæmningen til Ølandskoven, Halvrimmen og Birkelse. En kort tur på halvanden times id.-

- Alle med motorcykel, der har lyst til en fælles tur er velkomne. Det er ikke en touring klub, mærke-klub eller andet blot en gruppe af motorcyklister, der finder det sociale aspekt i at køre fælles ture på deres cykler, siger Torben L. Pedersen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu