I gårdbutikken er der med tiden begyndt at snige sig flere spændende lækkerier ind. Her Anne Nøhr Ringgren i butikslokalet. Foto: Thea Kristiane Rasmussen
Mad og drikke

Vildmarks Jons tipi rykker ind i lokal gårdbutik

07. december 2021 kl. 19:00
Tipien huser både brændeovn og siddepladser. Foto: Thea Kristiane Rasmussen
I gårdbutikken er der med tiden begyndt at snige sig flere spændende lækkerier ind. Her Anne Nøhr Ringgren i butikslokalet. Foto: Thea Kristiane Rasmussen
Anne Nøhr Ringgren håber på at kunne lave hendes populære kanelsnurrer over bål, hvis vejret ellers er til det på lørdagen. Foto: Thea Kristiane Rasmussen

Bål, tipi og æblegløgg skal danne rammerne for julehygge ved Treshøje Gårdbutik.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og i Treshøje Gårdbutik er Anne og Kai Nøhr Ringgren ved at gøre klar til julehygge til den helt store guldmedalje.

Den succesrige gårdbutik holder nemlig åbent for juleglade sjæle 11. december fra klokken 9.30 til 16.00. Gårdbutikken, der ellers hovedsageligt holder åbent om fredagen, arrangerer nu en lørdag, der både byder på varmt til ganen, bålhygge og tipi til at holde gæsterne tørre.

Anne og Kai Nøhr Ringgren har siden foråret haft godt gang i deres gårdbutik ved Lørsted mellem Fjerritslev og Brovst. I gårdbutikken kan de både bryste sig med at sælge kød fra lokalt gallowaykvæg og hjemmebagt surdejsbrød- og kager. Til kunderne har de også længe kunne brygge kaffe og tilbyde udendørs siddepladser i de naturskønne omgivelser.

Ide til fælles julefrokost

Helt ekstraordinært har de den kommende lørdag sørget for tørre siddepladser og varme til de besøgende. Det er i form af en tipi med brændeovn, og tipien har Anne og Kai lånt af vinderen af Alene i Vildmarken 2017, Jon Lindberg, bedre kendt som Vildmarks Jon.

Jon og Anne er venner både gennem turistbranchen og deres begges færden i Blokhusområdet. Anne havde delt sin problematik med hensyn til at skulle huse alle gæsterne, der kommer til julearrangementet. Og så kom Jon ellers på banen.

- Vi kom til at snakke om det til en fælles julefrokost, og så sagde han ”Du skal da bare have sådan en tipi!”, fortæller Anne med et stort smil.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu