Købmand Thor Sørensen var selv på plads med nogle af julens gode vine.
Mad & Drikke

Thor sætter fokus på den gode smag

06. november 2022 kl. 16:19

Selv om mørket på mange måder har sænket sig over Danmark, så er der også lys forude. I hvert fald for de af os, der påskønner den lidt tungere kost i de sene måneder på året. 

Meny i Aabybro satte fredag fokus det faktum, at god mad trods alt stadig er en hjørnesten i tilværelse. 

- Den gode smag skaber glæde. Og vi skal jo huske at forkæle os selv en gang imellem, siger købmand Thor Sørensen. 

- I øjeblikket er der som bekendt nok at være trist over, men derfor kan vi jo godt fejre lysten til et skønt måltid eller et godt glas vin. Det gør vi med et arrangement som dette, hvor vi serverer smagsprøver og frister med gode tilbud. Det lader til, at folk tager godt imod det, for der har været rigtig mange mennesker hele eftermiddagen, tilføjer Thor Sørensen. 

Slagtermester Flemming Jensen er klar til det store rykind op mod jul og nytår.

Han havde selv fundet nogle af julens vine frem på en dag, hvor der også var besøg af et par af butikkens faste leverandører udi de lidt stærkere drikke. 

Forbereder juletid

Således var Jens Birk fra Pernod Ricard og Jens Frilev fra Hans Just A/S på plads med blandt andet likør- og whisky-varianter. 

Og så stod butikkens slagtermester, Flemming Jensen naturligvis klar med indbydende udskæringer, ligesom delikatessen bød sig til med lækkerier til både små og store måltider.

Jens Frilev fristede med velsmagende likør.

- Vi er så småt ved at forberede os på juletiden, lyder det fra Flemming Jensen. 

- Med et arrangement som det her kan vi give kunderne en god fornemmelse af, hvad vi formår her i butikken. Inden længe begynder bestillingerne op mod jul og nytår typisk at tikke inde. Vi vil jo gerne gøre folk opmærksomme på, at vi kan levere stort set alt, hvad de efterspørger. Tilmed i den bedste kvalitet, fastslår Flemming Jensen.

Meny i Aabybro har i øvrigt mindre smagsarrangementer hver fredag. I december venter endnu en større smagsfest, og lige efter nytår er der planer om en vinaften.

Masser af kunder lagde vejen forbi.
Annonceret indhold

Nyeste