Seneste nyt
Billede beskrivelse

Thomas inviterer til gratis vinsmagning

16. juli 2026 kl. 06.00

FJERRITSLEV: Chefen i Meny Fjerritslev, købmand Thomas Farum, er ud over chefjobbet også butikkens vinmand, og han er altid klar med et godt vintip til kunderne.

For nylig var Thomas Farum inviteret til Spanien for at besøge vingården Tofterup Brothers – og den oplevelse vil han gerne dele med kunderne hjemme i Fjerritslev med en gratis vinsmagning fredag 24. juli mellem 12 og 17.30 i butikken.

- Jeg har lavet en aftale med Eva Vig fra firmaet. Hun kommer i butikken og fortæller om firmaet – og hun skænker selvfølgelig også et glas eller to, så alle kan smage de fantastiske vine fra Tofterup Brothers, siger Thomas Farum.

En speciel historie

- Historien om Tofterup Brothers er også en helt speciel historie. Vingården er grundlagt af de to danske brødre David og Jonas Tofterup, der som børn flyttede til Spanien med deres forældre, fortæller Thomas Farum.

- Her blev kærligheden til vinen skabt. Igennem årene har de to brødre fulgt deres interesse og passion, og skabt en international karriere i vinverdenen.

Billede beskrivelse

- Davids søgen efter viden om druesorter og vinproduktion førte ham til forskellige verdenshjørner, mens Jonas' interesse var den akademiske tilgang med et stort ønske om at dele sin viden.

I dag er David en internationalt anerkendt vinmager og har produceret bemærkelsesværdigt mange prisvindende vine, mens broderen er den eneste dansker med den akademiske titel Master of Wine.

Tofterup Brothers har ikke glemt deres tilknytning til Danmark.

"Vores navn, Tofterup Brothers, står på vinene, og det er vores mål at skabe unikke spanske kvalitetsvine og dele ikke bare vores vin, men også vores viden med danskerne. Fordi kun det bedste er godt nok til vores landsmænd," skriver brødrene i en pressemeddelelse.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste