Seneste nyt
Billede beskrivelse

Renés bud på årets sommerdrink

16. juli 2026 kl. 11.02

FJERRITSLEV: Fredag var en ualmindelig travl dag for Rene Hjørnet Jensen fra Renés Vin & Grønt.

For der var gæster på torvet ved butikken hele dagen. Først et motorcykeltræf – og om aftenen Musik på Torvet med Beers For Tears og 300 spisende gæster.

Det gav sved på panden, men det var der råd for – en kort pause med en svalende sommerdrink, så han miksede en hurtig drink med masser af is, Aurora Aperitivo og lidt Thy Blend-Pink Grapefruit.

René Hjørnet Jensen er kendt for at have fingeren på pulsen og ved, hvad der hitter i øjeblikket på drinksmarkedet.

Billede beskrivelse

Sød smag

- Jeg er sikker på, at Aurora Aperitivo bliver årets hit. I forhold til andre italienske aperitiffer, har den mere sødme – og det kan danske lide. Smagen byder på noter af appelsin, mandarin, pink grapefrugt og passionsfrugt, som skaber en harmonisk balance mellem sødme og friskhed. Den har det hele til en sommerdrink, siger René Hjørnet Jensen.

- Den kan sagtens drikkes rent bare med is, men i dag valgte jeg at blande den med en ny mixer fra Thy Bryghus, som hedder Thy Blend-Pink Grapefruit.

- Vi skal jo også slå et slag for de lokale virksomheder. Hvis man hellere vil have en lidt mere hårdtslående drink, så går Aurora Aperitivo fint med både rom og tequila. Man kan også tilberede den som en såkaldt Spritz med to dele Aurora, tre dele mousserende vin og et skvæt danskvand.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste