Billede beskrivelse

Jesper fejrer fem år med øl på Gjøl

29. april 2024 kl. 19.00

GJØL: Det bliver naturligvis fejret med gratis fadøl, når Ølsmageren på Gjøl fejrer fem års-fødselsdag torsdag den 9. maj.

Det er Jesper Mørkholt, der står bag den lille ølkiosk med det store udvalg, der nu har eksisteret i fem år. Mørkholt har en stærk passion for øl, som er hans helt store interesse. I butikken i garagen på Limfjordsgade kan man købe 300 forskellige slags øl.

- Jeg har smagt dem alle sammen – og jeg kan stå inde for kvaliteten. De fleste af mine øl er specialøl, som ikke bliver ført i almindelige butikker, siger Mørkholt, der regner med godt øl-vejr til fødselsdagsfesten.

Billede beskrivelse

Konkurrence

Fødselsdagen fejres med gratis fadøl og spændende konkurrencer. Blandt andet sætter Jesper Mørkholt en seks-liters øl på højkant. For hver 100 kroner, man køber for, får man et lod i puljen – og med lidt held kan man tage hjem fra fødselsdagen med en kæmpebajer under armen.

I anledning af fødselsdagen får Ølsmageren også besøg af Norsoe Foodtruck, der stiller sulten med lækre, hjemmelavede burgere, der er den perfekte ledsager til god øl.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste