Der er gratis bland-selv-slik og gratis is i henholdsvis Pandrup og Aabybro senere i dag fredag. Arkivfoto: Allan Mortensen / Expo Fotografi
I Jammerbugt kan man i dag få både gratis slik og is
PANDRUP/AABYBRO: Hos både Privaten Iscafé i Aabybro og i SuperBrugsen Pandrup venter der i dag fredagshygge.
Og så endda en gratis én af slagsen.
Begge steder lover de lokale Sparekassen Danmark-afdelinger nemlig gratis is - hos Privaten Iscafé - og gratis slik hos SuperBrugsen Pandrup.
Det skriver de to steder i hver deres respektive opslag på Facebook.
I både Pandrup og Aabybro er det i tidsrummet kl. 14-16, så enten skal man vælge - eller også skal man tilrettelægge sin transport, så man kan nå begge dele på de to timer.
Betingelserne i de to gratis uddelinger af fredagsgodter fremgår af de to førnævnte Facebook-opslag.
Dem kan du tilgå via linksene ovenfor.