Vigtig sejr til Aabybro IF
Aabybro IFs førstehold i fodboldens serie 1 opnåede lørdag 19. maj en vigtig sejr, da Brønderslev IF blev besejret 4-0, o dermed besatte AaIF i rækkens 2. plads.
- Vi lavede lidt om på formationen til denne kamp - da vi troede på, at vi kunne trykke Brønderslev på denne måde. Det var ikke helt forkert, for vi trykker Brønderslev fra første fløjt, og de får stort set ikke et ben til jorden gennem hele kampen, fortæller træner Claus Thomasen.
AaIF fik scoret flotte mål efter fodboldens abc, og kampen havde høj underholdningsværdi.
- Vi er ved at være på sporet rent spillemæssigt og vigtigst af alt resultatmæssigt, siger Claus Thomasen.
Målene blev scoret af Daniel Kirch med assist fra Morten Eriksen. Christian Lønstrup, assist Lasse P. Mads Thomsen, assist Henrik Sørensen og Lasse P., assist Christian Lønstrup.
Kampens spiller blev fortjent Lasse Præstegaard.