Vesterhavsrock klar med de første navne

26. november 2017 kl. 13.53

Infernal og Hjalmer, søn af Kim Larsen, vil være at finde på scenen, når Vesterhavsrock i 2018 fejrer sit 20 års jubilæum med et brag af en fest i Fjerritslev.

Billetsalget går i gang klokken 00.01 fredag 1. december - og uanset om man er en af dem, der bare må se Infernal eller Hjalmer, eller man er mere til noget andet, så er der stadig god grund til at købe billet til Vesterhavsrock, fortæller talsmand for festivalen, Søren Mortensen.

- Vi rammer så bredt, at alle bandene er hovednavne for os. Og er man ikke lige til Infernal eller Hjalmer, så er der andre navne, vi offentliggør senere, man vil synes om, garanterer Søren Mortensen.

Sammen med festivalens 350 frivillige er han klar til at give den max gas for at sikre, at gæsterne får en jubilæumsfestival, der vil blive snakket om det næste årti.

For mens man i år har arbejdet på at kunne servere noget ganske særligt på scenen, vil der også være meget, som er ved det gamle. Selve konceptet omkring Vesterhavsrock, hyggen og samværet er kernen - og som sidste år vil de to scener, Skovscenen og Store scene, igen være på plads, når gæsterne rykker ind på festivalpladsen i Fjerritslev i august.

Vesterhavsrock har allerede solgt en del billetter til festivalen under et Early Bird-event i september - og her blev billetterne revet væk. Forhåbningen er, at det samme kommer til at ske 1. december, når billetterne frigives til den nette sum af 325 kroner. Vælger man først at købe billet ved indgangen, bliver prisen 525 kroner pr. næse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste