Billede beskrivelse

Vesterhavsfruerne kommer med foråret

15. marts 2024 kl. 06.01

Der er tulipaner på bordet i de fleste virksomheder i Fjerritslev-området i denne uge.

Det skyldes de to lokale Lions-klubber, Lions Club Fjerritslev og kvindeklubben Vesterhavsfruerne, som hvert år på denne årstid sælger tulipanbuketter til virksomhederne for at samle penge ind til velgørende formål, blandt andet kampen mod unges narkotika-misbrug.

- Salget er gået helt fantastisk i år. Næsten en fordobling i forhold til sidste år. Det er vi glade for – det er en betydningsfuld støtte til vores arbejde til gavn for børn og unge, siger Anna Imer, der er de klubbers PR-ansvarlige.

Varme på en kold dag

De mange tulipaner, som er leveret af SuperBrugsen i Fjerritslev, blev mandag formiddag bragt ud til virksomhederne af en håndfuld damer fra Vesterhavsfruerne.

Det var bidende koldt, men kulden rørte ikke Vesterhavsfruerne.

- De flotte tulipaner bringer varme, så det gør ikke noget, at det er koldt i dag, sagde Lone Fogtmann fra Vesterhavsfruerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste