Vandretur ved Hune

14. juli 2018 kl. 12.38

På endnu en sommeraften havde Fodslaw Jammerbugten motionstur med start i Pirup ved Hune i et vejr med 25 grader og vindstille.

Første del af turen foregik vest for Pirupveje ad Lars Liensvej og frem til en meget lille natursti. Denne blev fulgt over til en sommerhusvej, og herfra var det atter på mange små stier frem til sti 100. Ad denne nåede deltagerne frem til Hune Grusgrav.

Her var der atter små stier over til Pirupvejen, som blev passeret. Øst på gik det ad Morten Nielsenvej, hvor der i skyggen af høje grantræer blev holdt midtvejsrast.

For enden af Morten Nielsensvej, blev det atter små naturstier gennem plantagen og frem til en anden natursti, nemlig Nordsøstien. Denne smukke natursti blev brugt gennem den varierede natur i dette område.

Fremme ved Berberisvej blev denne fulgt frem til Pirupvejen og retur til startstedet ved P-pladsen ved Bredbjergvej.

I alt 74 var med på turene, med Henning, Herluf og Erik Arne som turledere. En smuk aftentur. Så ventede dejligt hjemmebag og varme drikke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste