Våd start på byfest i Birkelse
Årets Birkelse By og Folkefest startede fredag ved middagstid i et strålende vejr - strålende regnvejr.
Den store petanqueturnering blev afviklet i regntøj og med paraplyer, og senere åbnede kræmmermarkedet, men det var så som så med åbningen i det regnfulde vejr.
Ved 18.30 tiden stod Morten Ravn klar med helstegt pattegris, som blev nydt i teltet.
Efter maden kunne man i hallen nyde et flot modeshow, og efter Kristinas velkomst kunne Anne Mette som konferencier præsenter de fine kollektioner, flot præsenteret af lokale piger.
Den regnfulde fredag afsluttedes med discobanko i teltet.