Tre-kølle match i Øland Golfklub
Der har været Tre-kølle match i Øland Golfklub 5. november
En golfspiller har ofte op til 14 køller i sin golfbag under en runde golf, men én gang om året må man kun medbringe og anvende tre køller. Det sker ved en såkaldt tre-kølle-match, som spilles lidt uden for sæsonen i november måned.
Det opnåede antal stableford points varierede en del denne søndag, men for nogle stykkers vedkommende blev det pænt, så der var tre, der kunne tage hjem med præmier. Desuden var der præmie til den herre og dame, som med et enkelt slag ramte greenen og kom tættest flaget på banens hul 6. Da det ikke lykkedes for nogen af damerne, blev den heldige fundet ved lodtrækning.
Vinderne blev: Per Larsen 38 points, Jeppe Bjerregaard - Sørensen, 33 points og Ronnie Bjerregaard 31 points
Tættest flaget: Vagn Baltzer og Iben Slott Mortensen
Efterfølgende kunne de 30 deltagere nyde en god frokost.