Tilbygning og fremtidssikring i ét

Thorup-Klim hallen bliver udvidet med 400 kvadratmeter

04. maj 2018 kl. 09.46

THORUP-KLIM: - Det ser måske ikke så stort ud, men der er faktisk 400 kvadratmeter, sagde en tilfreds formand, Bjarke Lauersen, da der tirsdag var rejsegilde på Thorup-Klim Hallens nye tilbygning.

Han var ikke i tvivl om, at de ekstra kvadratmeter ikke mindst er stort for lokalsamfundet.

- Det er en tilbygning og en fremtidssikring, sagde han.

Den nye bygning skal blandt andet rumme et nyt, moderne og handicapvenligt motionscenter.

- Vi opprioriterer det handicapvenlige i gulvplan, fordi det giver mulighed for genoptræning, men det er også mere ældrevenligt, og det kommer blandt andet "Tirsdagsklubben," der tæller næsten 100 ældre mennesker til gode, forklarede han.

Den nye tilbygning kommer også til at rumme omklædningsrum med adgang fra hallen, to mødelokaler og et depotrum.

Det lokale, der for nuværende rummer motions- center, får også et nyt liv.

Det skal nemlig indrettes til multihal, ligesom der skal indrettes et stort spring- center.

- På den måde har vi aktiviteter til flere generationer, og det er og har altid været et af formålene med hallen, der er samlingspunkt for folk fra nær og fjern, forklarer Niels Agesen, der ligeledes er medlem af bestyrelsen i den selvejende institution.

Lang planlægningsproces

Forud for rejsegildet ligger halvandet års planlægning.

- Det har på mange måder været en lang proces, men vi har været delt op i en række udvalg, forklarede Niels Agesen.

Den nye tilbygning kommer til at koste omkring tre millioner, og den er finan- sieret af midler fra blandt andet Jammerbugt Kom- mune, der har givet 2,4 millioner til projektet.

Ligeledes har Klim Sparekasse bidraget, og der er også kommet bidrag fra Se-koncernen og Jutlander Bank.

- Og så har vi en sund økonomi med en god egenkapital her i hallen, så vi har heller ikke været bange for at skyde nogle penge i det selv, forklarede Bjarke Lauersen.

Byggeriet, der gik i gang for tre uger siden, forventes at stå færdigt til efteråret.

Det er lokale håndvær- kere, der står for byggeriet, der har været i licitation.

- Vi er godt tilfredse med, at det er lokale kræfter, der står bag byggeriet, for det giver en form for medejerskab. Det har vi gode erfaringer med fra tilbygningen, der er seks år gammel.

- Men kigger du på hallen, der er bygget af lokale hænder, så kan man i det hele taget ikke se, at den er 30 år gammel, sagde han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste