Temaaften om autisme for pårørende
Autismekonsulent Dorthe Hölck fra Århus (Go Between) holder tirsdag 20. marts foredrag på Skovsgaard Hotel om autisme og det at være pårørende til et menneske med autisme. Arrangementet er relevant for forældre, bedsteforældre, søskende og andre i familie- og vennekredsen til en familie med et barn med autisme, men også for fagfolk, der til daglig beskæftiger sig med mennesker med autismespektrumforstyrrelser.
Dorthe Hölck vil beskrive og belyse de grundlæggende kerneområder, der er kendetegnende for en autismespektrumforstyrrelse og via eksempler give viden om, hvad det kan betyde at skulle leve med autisme. Dette både i forhold til at være den person, der har diagnosen, og hos omgivelserne.
Hun vil belyse vigtigheden af, at omgivelserne viser forståelse for, at autismen er en udviklingsforstyrrelse, der påvirker personen gennem hele livet, og fortælle hvordan omgivelserne kan støtte personen med autisme, så der gives gode betingelser for trivsel og udvikling.
Der tilmelding til arrangørerne, Landsforeningen for Autisme, Kreds Nord.