Billede beskrivelse

Tag far og mor med til cykeltjek

Tjek: Lokal cykelhandler i Frøstrup tilbyder gratis tjek til lokale børn

30. september 2019 kl. 14.33

Det er en kold tid, vi går i møde, og de små cyklister er sårbare i vintermørket.

En lokal cykelhandler i Frøstrup har derfor besluttet, at han i to dage ganske gratis tjekker cyklen.

Han inviterer derfor børn og voksne forbi sit værksted.

Det betyder, at lygter, bremser, dæk og slanger bliver tjekket.

Og så bliver der naturligvis udleveret reflekser. Det foregår 3. og 4. oktober fra 13.30 til 17.00, og adressen på cykelhandleren er Søndergade 11 i Frøstrup.

Initiativet er en del af en større trafikkampagne, som lige nu er i gang i Hannæs og Østerild området.

- Vi synes, at det er flot, at den lokale cykelhandler at tilbyde, at tjekke cyklerne, siger Frank Koldsgaard, der sammen med resten af kampagneudvalget vil være til stede på dagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste